Udspringet af nåleformede, spidse og hårde blade på en enebær, der normalt har et skællignende og blødt løv, er en forsvarsmekanisme hos planten.
I naturen lever nogle dyr af de bløde blade, især af unge enebærplanter. Planterne føler sig så truet og bliver stressede. Som følge heraf udvikler planterne et spidst og hårdt løv i de områder, hvor de er gnavet, for at modvirke den vilde græsning på denne måde.
Man kan sammenligne denne adfærd med pindsvinets adfærd, som kryber sammen i fare og kun viser sine spidse pigge til rovdyrene.
Denne adfærd kan observeres hos forskellige enebærarter, f.eks. den kinesiske Itoigawa-enebær (Juniperus chinensis shimpaku var. itoigawa) eller den fønikiske enebær (Juniperus phoenicea). For at undgå, at der opstår hårde spidser, bør især unge planter ikke beskæres i de første 2 år.
Men selv hos allerede ældre planter kan denne forsvarsmekanisme undertiden observeres, når de beskæres kraftigt tilbage. Det er derfor tilrådeligt at foretage mindre delvise beskæringer oftere end en årlig kraftig beskæring. Planterne bør observeres efter hver beskæring, og beskæringen bør tilpasses til planternes adfærd.
